Danmarks Naturfredningsforening støtter besøgscenter inden for kystbeskyttelseslinjen

Danmarks Naturfredningsforening og Stevns kommune er begge interesseret i at formidle verdensarven Stevns Klint. Derfor er de enige om placeringen af besøgscentret i indenfor kystbeskyttelseslinjen.

Af Maiken Friis Lange

På lokalt plan kan Danmarks Naturfredningsforening, DN, og Stevns kommune blive enige om, at det planlagte besøgscenter samt placeringen i Boesdal Kalkbrud er en god idé.

En af DN’s landsdækkende mærkesager er, at beskytte naturen mod bebyggelse inden for kystbeskyttelseslinjen. Besøgscentret i Boesdal Kalkbrud kommer til at ligge inden for det beskyttede område på 300 meter, og alligevel bakker DN’s lokalafdeling op.

”Vi vil meget gerne have mulighed for at formidle Stevns Klint og verdensarven. Så ideen om et besøgscenter er vi stærkt positive over for, fordi det har en vigtig formidlingsmæssig rolle,” siger lokalformand for DN Stevns, Michael Løvendal Kruse.

Kommunen er interesseret i formidling og turismevækst

Med UNESCOs udnævnelse til verdensarvslisten, så følger også en formidlingsforpligtigelse, som Borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) vil løfte med besøgscentret. Men samtidig er der også en økonomisk gevinst, fordi kommunen forventer, at det vil tiltrække flere turister. Derfor er placeringen i netop Boesdal Kalkbrud optimal.

”Boesdal har de infrastrukturelle muligheder til at bære det besøgsantal, vi forventer. Det ligger tæt på Rødvig og offentlig transport, tæt på havnen, hvor der kommer mange sejlere. Så det vil være tilgængeligt for turister, mere end det er Højerup,” siger Mogens Haugaard Nielsen.

Kommunen forventer, at besøgscentret årligt vil tiltrække 34.000-51.000 mennesker, og turismeerhvervet vil opleve en stigning på 25 %.

Formidling vejer tungere end naturbeskyttelse

Selvom Boesdal Kalkbrud er menneskeskabt, så er naturen unik, fordi den har lagt urørt hen i mange år. Der er flere sjældne planter, svampe og biller i området. Det er arter, som muligvis vil blive udryddet, når besøgscentret kommer til at ligge i Boesdal.

”For formidlingen er det i den grad er relevant, at det ligger kystnært og indenfor det område, som vi normalt gerne vil friholde for byggeri. Det er en logisk følge af, at vi ønsker at formidle noget der er enestående. Og så må vi se på hvilke skader det kan give for naturen, og hvad vi kan gøre for at kompensere for det,” siger Michael Løvendal Kruse

DN Stevns peger på, at lige meget hvor besøgscentret kommer til at ligge, vil det komme i karambolage med den natur, der er verdensarv.

 

 

Korrekturlæst af Anders

Vinkelsætning: Jeg vil gerne fortælle, at DN Stevns er enige med kommunen om etablereingen af et nyt besøgscenter på trods af, at det ligger inden for kystbeskyttelseslinjen.

 

 

Det er svært at vide hvor fanden man skal starte

Af Maiken Friis Lange, 22 år

Min baggrund for at studere journalistik er ikke så omfattende, som jeg nogen gange kunne ønske mig. Jeg har lavet alt mulig andet end at koncentrere mig om journalistik, fordi det først sent gik op for mig, at journalister egentlig har et spændende job. Det har betydet, at jeg er startet på Journalisthøjskolen på total bar bund. Med en nyoprettet instagram og twitterprofil, er jeg begyndt at blive rigtig glad for faget.

Inden jeg søgte ind på journalisthøjskolen gik jeg bl.a. på Uldum Højskole. Der brugte jeg min tid på at spille saxofon i et band, på trods af min mangel på rytme, lave keramik, og møde virkelig mange forskellige mennesker. Pludselig spurgte en af mine kammerater, om jeg havde overvejet at studere journalistik. Det var ikke en dårlig idé, for den verden, der er lige rundt om mig, har altid interesseret mig. Jeg kan lide at prøve mange forskellige ting, og er åben i min tilgang til mennesker.

Den spontane ansøgning til skolen, og den overraskende adgangsbillet til en studieplads, betød, at det var overvældende at starte på journalisthøjskolen. Jeg følte mig udfordret på både det faglige og sociale og jeg gik rundt med en følelse af, at jeg ikke vidste hvor fanden jeg skulle starte. Meget virkede uoverskueligt og jeg følte mig total lost. Nu føler jeg mig mere klar og forberedt på det kommende semester, og har en bedre fornemmelse af, hvad jeg kan forvente.

Jeg forventer at få rigtig meget ud af det kommende undervisningsforløb, og jeg er villig til at gøre en stor indsats. Jeg har især gjort mig overvejelser om, at jeg ønsker at blive presset på tid. At der skal være et højt effektivitetsniveau. Jeg synes, at slutningen af første semester bar præg af for meget tidsspild. Derfor gør det ikke noget, hvis der kommer strammere deadlines og længere dage, så vi får travlt i det kommende semester. Dermed kan jeg også afprøve hvordan jeg arbejder under pres, og mærke hvordan man arbejder på redaktionerne.

Mit ambitionsniveau er højt, og derfor er min plan, at fortsætte mit arbejde med ComingUp, som jeg synes har været rigtig fedt og lærerigt. Derudover har jeg også overvejet at opstarte et radioprogram, så jeg også kan få afprøvet radioverdenen. Udover skolearbejde, har jeg meldt mig til et 3 måneders langt engelskkursus ved FOF. En af mine faglige svage sider, og en faktor der kan give mig dårlig selvtillid, er, at jeg ikke er så god til engelsk. Men jeg ved også, at uden engelsk kommer jeg ikke så langt, derfor har jeg meldt mig til engelskkurset.

Det er svært at sige hvor mine faglige journalistiske styrker ligger, for jeg føler mig stadig meget grøn i faget. Jeg synes dog, at jeg er god til at overskue opgaverne og problemstillingerne, fordi jeg har en rolig jysk tilgang og tager dem oppefra og ned. Derudover synes jeg at jeg lærer af mine fejl og tager den nye viden med mig til næste artikel. På den måde synes jeg, at jeg er blevet bedre og mere bevidst om artiklens vinkel, og at gøre artiklen mere konkret og indbydende.

Jeg glæder mig til det kommende semester, som forhåbentlig gør mig mere robust og sikker i faget, så jeg får overskud til at nyde opgaverne og interviews endnu mere.